Vejledning til ansøgning _

Ansøgninger til fonden oprettes digitalt og indgives udelukkende gennem fondens digitale ansøgningssystem.

Oprettelse som bruger sker på siden Ansøg via Log ind knappen med MitID eller en virksomhedsnøglefil. Det er muligt at gemme og ændre i en ansøgning frem til det tidspunkt, hvor den indsendes via ansøgningssystemet.

Ansøgninger, der ikke opfylder de oplyste oplysnings- eller dokumentationskrav, vil ikke blive behandlet. Fonden behandler ikke fysisk indsendte ansøgninger, og hvis de indgives, vil de normalt blive kasseret uden henvendelse til ansøger.

Når ansøgningen er indgivet, sender fonden en kvittering med oplysning om journalnummer til den e-mailadresse, der fremgår af de oplyste stamdata.

Fondens bestyrelse behandler ansøgninger normalt fire gange årligt:

  • Ansøgninger indsendt februar-april behandles normalt i maj
  • Ansøgninger indsendt maj-juli behandles normalt i august
  • Ansøgninger indsendt august-oktober behandles normalt i november
  • Ansøgninger indsendt november-januar behandles normalt i februar

Meddelelse om imødekommelse af ansøgning vil ske per mail. Forespørgsler om, hvorvidt en ansøgning er imødekommet, eller hvornår en ansøgning kan forventes behandlet, vil ikke blive besvaret.

Al henvendelse til fonden skal ske til info@jorcksfond.dk med henvisning til det tildelte journalnummer.

Når der er modtaget støtte, kan fonden krediteres, hvor det er muligt, uden forudgående tilsagn. Til dette formål kan fondens logo downloades til brug på tryksager og websites. Logoet må udelukkende anvendes i følgende varianter og må ikke ændres i hverken farve eller opbygning.

Download logofiler

Se fondens Persondatapolitik (GDPR) for Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond:

Persondatapolitik

Scroll to Top